Aalborg Sundhedscenter tilbyder rehabilitering i Storvorde

Flere patienter med diabetes-, hjerte/kar- eller lungesygdom takker nej
til at deltage i rehabilitering på Aalborg Sundhedscenter i Nordkraft,
bl.a. på grund af afstand og transporten til sundhedscenteret.

For at give patienter i oplandsområder mulighed for at deltage i
rehabilitering har sundhedscenteret oprettet et mobilt
rehabiliteringsteam, der giver tilbud lokalt.

Fra Aug. 2023 tilbyder Aalborg Sundhedscenter derfor rehabilitering i
Storvorde.

Dette er et Gratis tilbud i lokalområdet, som giver støtte til at bevare
størst
mulig livskvalitet – samtidig med en kronisk sygdom.

Patienten indkaldes til en afklarende samtale, hvor der lægges en plan,
som kan bestå af motion, diætvejledning og undervisning i, hvordan man
lever bedst muligt med sygdommen.

HVEM KAN DELTAGE?

Borgeren skal være fyldt 18 år og bo i området og have type
2-diabetes, eller en lunge- eller en hjerte/karsygdom (dog ikke alene
forhøjet blodtryk).

Se sundhedstilbud.aalborg.dk