Apotek

Medicin, der ønskes bestilt til et Apotek, kan afhentes på det valgte apotek ca. 1 time efter, at vi har ekspederet recepten.Vi sender recepten til receptserveren, hvilket vil sige, at du kan hente medicinen på hvilket som helst apotek i Danmark.

Håndkøbsudsalg

Benyttes et håndkøbsudsalg, kan hovedapoteket kontaktes enten telefonisk, pr. mail eller ved at give håndkøbsudsalget besked dagen i forvejen. Personalet der vil bede buddet medbringe din medicin næstkommende dag.

Flergangsrecepter

Har du brug for fast behandling som led i kronisk lidelse, vil vi som hovedregel lave flergangsrecepter (reitererede recepter), som gælder frem til næste planlagte kontrol i lægecentret.
Det vil sige, at du blot kan gå på apoteket, når du er ved at løbe tør for medicin og altså ikke behøver at kontakte lægecentret for receptfornyelse.

 

Få overblik via mobilapp

Sundhedsstyrelsen har lanceret en app “Min Læge

 

“Min Læge” er en app, der giver alle patienter mulighed for nemmere at komme i kontakt med deres læge og få adgang til en række oplysninger om blandt andet aftaler, henvisninger og vaccinationer. App’en kan hentes fra App Store og Google Play.

Den indeholder i dag:

  • Oplysninger om din egen læge (kontaktoplysninger, åbningstider og ferieafløser)
  • Lægevagten (ring til lægevagten i din region – udenfor din læges åbningstid)
  • Aftaler med egen læge (se dine tidligere og kommende aftaler)
  • Indbakke (se din e-konsultationer, stil spørgsmål og få svar)
  • Medicin (viderestilling til app’en Medicinkortet)
  • Vaccinationer (se dine udførte og anbefalede vaccinationer)
  • Påmindelser om vaccinationer, aftaler mv.
  • Henvisninger (se aktuelle henvisning fra din læge)
  • Forløbsplaner
  • Diagnoser (se udvalgte diagnoser og forløbsplaner for KOL og diabetes)

Inden længe forventes det, at den også kommer til at indeholde:

  • Børns data
  • Fuldmagt, så pårørende kan få adgang til app’en. Eksempelvis forældre til voksen handikappet.
  • Laboratoriesvar